Kærlighed på pinde er en dansk bog skrevet af Lene Holme Samsøe. Dermed er den blandt en lang række af bøger af forfatteren, som udgiver strikkebøger om mange forskellige emner. Denne bog er en flot hardback, der står godt i bogreolen, men også er flot at have liggende fremme. Kærlighed på pinde måler ca 21.6 cm i bredden og 27,5 cm i højden. Den er ca 2,3 cm tyk.
Med Kærlighed på pinde får du hele 70 opskrifter på strik til dine børn og baby. Inspirationen til opskrifterne er hentet i gamle strikkebøger, men Lene Holme Samsøe har gjort dem lettere med mindre montering, så du kan strikke nederdele, shorts, sweatere og vanter til hele børneflokken. Opskrifterne passer til børn fra nyfødt til ca 8-10 år.
De mange opskrifter har alle smukke billeder af det endelige resultat og rapporter, hvor det er nødvendigt. Hver opskrift kommer i flere størrelser, så du kan vælge den, der passer dit barn bedst. Foruden en grundig vejledning til hvert enkelt stykke er der information om mål, materialer, redskaber og montering til hvert mønster.
Mange af mønstrene, der er brugt til tøjet, er ved hver opskrift brugt til flere forskellige beklædningsdele fx hue og frakke eller trøje, bluse og kjole. Det giver dig rig mulighed for at bruge et mønster flere gange eller med lige den beklædningsdel, du har brug for til dit barn. Opskrifterne inkluderer blandt andet seleshorts, bukser, kjoler, nederdele, huer og halsedisser. Med Kærlighed på pinde kan du strikke en hel garderobe til alle dine børn, børnebørn eller veninders børn.
Så hvis du mangler inspiration til børnetøjet, så er Kærlighed på pinde helt perfekt til dig. Med sine knap 200 sider og 70 opskrifter er Kærlighed på pinde fuld af netop inspiration og gode, lette mønstre. Mangler du garn til opskrifterne, kan du gå på udkig efter den helt rette farve og garnkvalitet blandt vores store udvalg af lækre garner.
Om forfatteren
Lene Holme Samsøe har udgivet flere bøger om strikning. Hun elsker at lave nye strikkedesigns. Til kvinder har hun udgivet bøger med egne designopskrifter, som både er feminine og har flotte mønstre. Til børn har hun udgivet tre hæfter. Vi forhandler både Babystrik på pinde 3, Babystrik på pinde 3,5-4 – hæfte 2 og Børnestrik på pinde 3,5-4. Opskrifterne kan se svære ud, men det er øjet, der bedrager. Samsøes opskrifter er nemme at følge både for erfarne og begyndere.